Trinitatis søndag, første række

Trinitatis søndag, første række

Fuck, hvor skal jeg i bad...


Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. 2 Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« 3 Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« 4 Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« 5 Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. 6 Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. 7 Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. 8 Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«
9 Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?« 10 Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det? 11 Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. 12 Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? 13 Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen.
14 Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, 15 for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.
Johs 3,1-15


Kontekst og lidt sprogligt.

Bemærk, at "Født på ny" også kan oversættes: Født ovenfra. Sidstnævnte mulighed lægger sig op af min forståelse af metanoia (at være koblet op på noget mentalt i stedet for omvendelse) og min forståelse af Evighed som noget man kan hænge sammen med (Olam).

Den nære kontekst til dagens tekst er den begrundende: "Thi således elskede Gud verden... " (2. pinsedag). Det er gavnligt at tænke disse sammen, idet Nikodemus' mørke kommer til at hænge sammen med de mørke "de elskede" og slangens ophøjelse kommer til at hænge sammen med "gav" eller "overgav".

Tømmermanden:

Der er ingen tvivl om, at man kan lave en meget lang og fin teologisk prædiken om Nikodemus og Jesus. Til Trinitatis søndag kan det også være spændende at fortælle, hvordan fader, søn og ånd næsten er klar til en egentlig trinitetsteologi i johannesevangeliet. Man kan også glæde sig over, at Ånden er det dynamiske princip (vinden) som sikrer, at kristendom aldrig bliver fundamentalisme.

Når det er sagt, vil jeg prøve at oversætte Nikodemusdialogen (som er en mærkelig dialog, fordi den begynder med et svar på et spørgsmål, som ikke er stillet osv) til et genkendeligt scenarie: Hvor glad man er for mørke, når man har tømmermænd!

"Jeg vågner ved at en lyskile hamrer ind i mine øjne og bliver til et lydløst negle-mod-tavle bagest i mine øjne. Det er langt op ad formiddagen og lyset tegnes af en lille sprække mellem mine gardiner. Jeg vender mig om, Jeg hader lyset nu. Det smertefulde lys har sat sig fast i min nethinde og aftenens mange lys begynder at vende tilbage. Discokuglens glimt i de mange og alt for forskellige glas jeg har fået. Blandede jeg champagne og små grå? yrf. jeg skal kaste op. Endnu er lys i hukommelsen: Et glimt. Lys op vor synd som lyn. Det var en blitz! Jo, jeg blev fotograferet. Hvad var det jeg havde på hovedet, mens jeg dansede til Sussi og Leo? Jeg kan ikke huske det, men det ligger ude på facebook nu. Jeg hader mig selv og jeg hader lyset.

Jeg står på benene. Måske skal jeg tale i den store hvide telefon, måske ikke. Det vil være skidt men gøre godt. Jeg ser mig i spejlet: Jeg ligner noget, der er løgn.

Jeg ligner løgn og jeg elsker mørke. Hvordan bliver jeg et menneske igen?

Kort efter står jeg under bruseren. Bare lyden af det klaskende vand giver mig hukommelsen tilbage. Det er muligt at vende tilbage til livet. Jeg bliver omgivet af vand. Lunt vand. Nænsomt vand. Den hårde stråle masserer min hovedbund, løber på mit ansigt og mit bryst.

Jeg bliver født på ny. Smerten er ikke væk, men den mister sin magt. Jeg må vist hellere ringe og spørge om jeg skal komme over og hjælpe med at rydde op efter festen... og få hjælp til at rydde op i mit liv.

Jeg er blæst og har brug for andre mennesker. Det er Ånd.

Treenighed og dåb - korsets tegn

For mig er Trinitatis Søndag en festdag, afslutningen på kirkeårets festdel. Jeg kunne derfor ønske mig en prædikentekst, som var mere lys og mindre finurlig end nikodemushistorien.

Men med udgangspunkt i nat-samtalen, mener jeg godt, man kan lave en opsummering af kirkeåret fuld af liv og tak.

Faderens kærlighed (jul). Jeg er skabt: født første gang
Sønnens gerning: Han har forløst mig ved at blive givet og ophøjet (født anden gang)
Ånden gør denne historie levende inden i mig og blæser mig i armene på mit medmenneske og blæser liv i mit forhold til medmennesket.

korsets lnier tegnet af livets gave: Ovenfra og ned. Tak for liv og forløsning: Nedefra og op. Blæsten hen og hen: Den vandrette....