Fastelavn, første række

Jeg er i kontakt med ild og åbne himle

Nederst i dette blogindlæg har jeg sat dagens tekst (Matt 3,13-17) med sin nærmeste forudgående kontekst. Teksten til fastelavns søndag er nemlig en kulmination efter en trinvis stigning:
Præsentation af Johannes og hans praksis, hans Esajasforbindelse, hans domsprædiken, hans foreløbige dåbspraksis med syndsbekendelse, hans skideballe til farisæere og saddukæere (Abraham og sten, se Store Bededag 1) og ikke mindst præsentationen af hans efterfølger: Ånd og ild, skovl og tærskeplads - evig ild.

Det er med denne baggrund, Jesus bliver døbt.

Efter at Jesus er blevet døbt, slutter fortælingen brat. Hvis jeg var en søvnig afskriver af Mattæus i håndskrifternes tid kunne jeg nemt være faldet for vanen med at skrive: Dette skete for at det ord skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten der siger: ... Men det står der ikke. Både Esajas os Ps 2 er inkluderet i selve fortællingen og den hopper direkte over i ørken og fristelse (4,1f).

Når jeg gør opmærksom på den nære forudgående kontekst, er det for at forhindre, at scenariet omkring Jesu dåb, bliver for yndigt. De åbne himle er kulminationen på fortællingen om en praksis og en forkyndelse, som er voldsom. Afgørende voldsom.

Til den fjerne kontekst hører Matt 28,19-20 bedre kendt som missionsbefalingen, hvor det at døbe og lære er omtalt helt kort og uden ild og skovle og med Fader, Søn og Helligånd som tre navne og ikke tre aktører, som i fortællingen og Jesu dåb.

Hvis man gerne vil holde en V-prædiken, er det gavnligt at forklare om dåben dogmatisk: Et bad, en pagt til syndernes forladelse.

Udfordringen ved at holde en Pi-prædiken over denne tekst er, at dåben let bliver en Johannes-dåb; altså en omvendelsesdåb, idet Pi-prædikenen som sit omdrejningspunkt har forandringen/forvandlingen. De, der kom til Johannes, blev vasket efter at have bekendt deres synder. Det er en gang fra tilstand 1 til tilstand 2.

Forvandlingen

Den forvandling, jeg vil fokusere på i denne Pi-disposition er forvandlingen fra at tænke dåb som noget lille (borgerlig yndig barnedåb) til at tænke dåb som noget stort (apokalyptisk scenarie med ild og åbne himle).

Denne forvandling kunne være at gå fra at tænke min dåb som Johannæisk til at være en Kristus-dåb.

Den kan også fortælles som at være en forandring fra den gamle pagt (jeg gør noget for Gud) til den nye pagt (Gud gør noget for mig).

En prædiken om dåbens dogmatiske indhold, ville jeg afholde mig fra.

Disposition

Fortælling:
Jeg drømmer om min egen dåb. Jeg drømmer om, at vand løber over mit hoved og at det betyder noget. Alverdens mørke bliver skyllet væk. Jeg associerer til alle lykkelige badescener: Fra morgengrimhed til sang under bruser - fra sved til dukkert i Vesterhav. Jeg går fra at være verdens grimmeste til at være verdens lækreste.

Forvandling:
Jeg vil tænke hele universets kraft ind i min dåb. Jeg vil tillade min fantasi at forstå verdens tilblivelse og verdens fuldendelse som noget mere end det kolde mekaniske univers. De dråber, der faldt på min pande, da jeg var spæd, var dråber indeholdende Ånd, som både kan være ild og due. Jeg vil forsøge at sætte mig ind i gyset ved, at være i hænderne på ham, der har en skovl - det skal være et gys fuld af kærlighed. Jeg vil tro på, at han virkelig er Guds Søn, fordi flere himle åbner sig over mig og kæmpestemmen råber det ud.

Landsætning
Når jeg er færdig med at bruge min fantasi, vil jeg stille og roligt gå fra kirke med en ild inden i mig. Det er levende ånd, som fortæller mig at jeg er med i et stort projekt. I det projekt bliver menesker befriet af Gud. jeg har for et minut siden siddet på en skovl og er blevet kastet den rigtige vej - nu vil jeg åbne himle for andre og dømme dem frie. Jeg vil tænke på et bad, der gør menesker dejlige...


v1 I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: v2 »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« v3 Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:
Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!
v4 Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. v5 Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, v6 og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.
v7 Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? v8 Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, v9 og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. v10 Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.
v11 Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. v12 Han har sin kasteskovl i hånden, og han skal rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.«
Jesu dåb

v13 Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. v14 Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« v15 Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. v16 Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; v17 og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«