At elske og bevare...
Kærlighed er evig. Planer er tidslige. Jesus stresser kærligheden med en evig plan...
Salmer: 408, 448, 442. -- 192, 473, 696
Teksten:
15 Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« 16 Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« 17 Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes' søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! 18 Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« 19 Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!«
Johannes21,15-19 tekst slut
---
Kærlighed er mange ting og at elske og elske er ikke altid det samme. Da de når hinanden er det det samme verbum, der bruges. Kærlighed mellem mænd i østlige egne er fascinerende; det er mere naturligt at holde i hånd, ligge i ske og nusse. I vore egne er det stadig grænseoverskridende adfærd.
Stikord. Kærlighed/evighed. Plan, opgave/forløb. Magt, afmagt. Fortid, nutid, fremtid, evighed.
----
Når jeg elsker et menneske føles det som evigt, bestandigt og alligevel som et sårbart nu. Når jeg elsker føler jeg en kæmpe energi, men man kan ikke stille krav til den. Følelsen retter på en måde sin energi mod fremtiden, men lan ikke eje den. Kærligheden har energien til en plans begyndelse, men idet det bliver en strategi, er det ikke-tidslige forrådt.
I dagens tekst bruges flere udtryk for at elske. De har nok forskellig betydning. Jeg vil ikke rode mig ud i hvilket. Men for at åbne viften af betydninger:
Være forelsket, optaget af, knytte bånd, tiltrukket af, sætte højere end andet, givet hen til, opslugt af, beskæftiger mig med hele tiden.
Det er en provokation, at Jesus spørger til kærligheden. Den har lidt, idet der spørges. 3 gange er rigeligt. Den opstandne reparerer de tre fornægtelser ved hanens galen.
Da de tre tilsagn har repareret svigtet, stilles opgaven for tredje gang og fuldes med en efterfølgelsesforudsigelse.
Dermed bringes tid og evighed i spil som følger.
Jesus krænker den kærlighed, der kun kan være nutid og evig ved st spørge kontrollerende (efter-prøvende) til den. Når man er død, er det for sent at forlige fortiden, men Jesus er opstanden og taler på den anden side af den grænse. Derfor gør han fortiden god, selvom han er død.
Han giver Simon Peter en opgave, som indebærer hans egen død (efterfølgelse) og som handler om at bevare et budskab levende i en flok (kaldet får). Dette budskab er en genfortælling af fortiden (jesu sonende død) som skal holdes i live i fremtiden, for at de hørende skal blive evige. Målet er evighed og kærlighed.
Hvad Simon Peters vogteropgave går ud på, kan retrospektivt beskrives som en mangefacetteret virkningshistorie: embeder, pavedømmer, dogmer, alment præstedømme etc.
Alt dette må man lægge bag sig og se det væsentlige. Der bliver spurgt til kærligheden og målet er kærligheden. Den evighed, der er så sårbar i sit evige nu, bliver vundet fra fortiden ind i nutiden og ud i fremtiden gennem en soning, som er tidsophævende.
Disposition
Fortælling
Jeg lever i nuet og elsker i nuet.
Planer og krav gør min kærlighed til strategi og ophæver det magiske.
Forvandling.
Jeg møder et tripple spørgsmål om kærlighed, et sonende gentagende spørgsmål, som genindsætter mig i nuet. Jeg husker buet, mærker den ubundne kærlighed, som kan alt.
Landsætning
Jeg skal vogte et budskab, passe på en historie, som er så fantastisk, at den kan sætte et menneske ind i den virkelighed, som ellers kun kendes fra det sarte nu, bestandigt.
15 Ὅτε οὖν ἠρίστησαν λέγει τῷ Σίμωνι Πέτρῳ ὁ Ἰησοῦς• Σίμων Ἰωάννου, ἀγαπᾷς με πλέον τούτων; λέγει αὐτῷ• ναὶ κύριε, σὺ οἶδας ὅτι φιλῶ σε. * λέγει αὐτῷ• βόσκε τὰ ἀρνία μου. 16 λέγει αὐτῷ πάλιν δεύτερον• Σίμων Ἰωάννου, ἀγαπᾷς με; λέγει αὐτῷ. ναὶ κύριε, σὺ οἶδας ὅτι φιλῶ σε. * λέγει αὐτῷ• ποίμαινε τὰ πρόβατά μου. 17 λέγει αὐτῷ τὸ τρίτον• Σίμων Ἰωάννου, φιλεῖς με; ἐλυπήθη ὁ Πέτρος ὅτι εἶπεν αὐτῷ τὸ τρίτον• φιλεῖς με; καὶ λέγει αὐτῷ• κύριε, πάντα σὺ οἶδας, σὺ γινώσκεις ὅτι φιλῶ σε. * λέγει αὐτῷ [ὁ Ἰησοῦς]• βόσκε τὰ πρόβατά μου. 18 ἀμὴν ἀμὴν λέγω σοι, ὅτε ἦς νεώτερος, ἐζώννυες σεαυτὸν καὶ περιεπάτεις ὅπου ἤθελες• ὅταν δὲ γηράσῃς, ἐκτενεῖς τὰς χεῖράς σου, καὶ ἄλλος σε ζώσει καὶ οἴσει ὅπου οὐ θέλεις. 19 τοῦτο δὲ εἶπεν σημαίνων ποίῳ θανάτῳ δοξάσει τὸν θεόν. καὶ τοῦτο εἰπὼν λέγει αὐτῷ• ἀκολούθει μοι
