Hvor er Kristus?
Inden for vesten. Bank-bank. Mærk hjertet. In-vestere, bank.
Teksten.
14 Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; 15 én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. 16 Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. 17 Ligeledes tjente han med de to talenter to til. 18 Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. 19 Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. 20 Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. 21 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! 22 Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. 23 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! 24 Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, 25 og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. 26 Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. 27 Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. 28 Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. 29 For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. 30 Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.
Matt 25,14-30 tekst slut
-----
Med det velkendte mattæiske pædagogiske virkemiddel "trussel og frygt" opfordres vi til at investere (iklæde) vores iboende himmerige. Heldigvis ved vi fra i søndags, hvad der gik i jorden: Kristus selv. Hen er den nedgravede talent, som fordømmes. Herfra gror min indre bank. Bank bank, siger hjertet...
Jeg opdeler altså min forståelse af teksten i to dele: Lov og Evangelium, eller: Jesus og Kristus, forstået som den historiske Jesus og de troendes Kristus. Samlet giver dette at Jesus er Kristus, altså at den, der skærper loven, opfylder den. Jesus befaler at fuldføre Guds vilje og fuldfører den selv ved sit offer. Dermed bliver han forkastet, puttet i jorden, men er samtidig investeringen, der lykkes til min glæde, som er noget andet end trussel. Guds vilje kommer af glæde. Gud elsker først.
---
Disposition:
Fortælling:
Jeg har lukket mit talent inde. Jeg burde have sat det i spil. I mig er troen på Guds Søns forsonende død og hans opstandelse som den første af os mennesker til glæde og evighed - evighed, som skal investeres som kærlighed. Men jeg har gemt det i et hul. Kirken. Jeg siger det kun højt om søndagen, når alle sover. Jeg omkranser det med musik, som kun 3% af de levende er fortrolig med. Jeg ytrer det i svært forståelige tekster og hæmmer min egen udfoldelse af det ved at iklæde mig sort tøj og min hovede hvilende på en skærm, så jeg taler uden krop. Den krop, jeg måtte ønske at få med i budskabet, er skjult af udskæringer i træ. Jeg burde kaste mig ud på spillepladen og bygge huse på Grønningen og hoteller på Rådhuspladsen, så riget kan vokse ved afkast og atter afkast, men her står jeg på Hvidovrevej og har overset at bygge et eneste hus. Ingen, der kommer forbi mit felt, bidrager til vækst. Jeg kan lige så godt øve mig i at skære tænder, så de er klar, når kulden og udstødelsen rammer mig!
Forvandling?
Hvem sagde udstødelse? Det gjorde den udstødte! Det er den guddommelige forvandling, der bringer mig tilbage på brættet. Jeg burde for længst være forkastet, men betingelsen er ændret. Jeg er kastet ind og ikke ud. Han, som befalede under trusler, har selv taget alt det på sig, som truslen handlede om. Han blev kastet ud, han kom i jorden, han blev fordømt. Jeg derimod står i den smukkeste redning. Jeg mærker, hvordan udstødelsen kører baglæns; jeg løfter mig fra den kolde jord, svæver langsom tilbage i varmen, mine kindmuskler blive frie til at smile, tale, spise, gabe, snorke, sige: "Godmorgen!" kysse. Kysse livet.
Landsætning
Jeg mærker glæden i mig. Den in-vesteres. Den er inden for vesten. Mit hjerte er en bank. Mærk selv! Bank, bank. Jeg vil ud og gentage den baglæns bevægelse: ind i varmen. Jeg vil give varme til den, der fryser. Den, der er ude, skal lukkes ind med den forvandlende kraft, der lever inden for min vest.
-----
Det kan diskuteres, hvor vidt ovenstående er en ægte pi-disposition, idet den læner sig kraftigt op ad V-prædikenen med sit narrativ, der anskueliggør synden (se Hvad er en Pi-prædiken). Pi-prædiken skal ikke som v-prædiken anskueliggøre synden for at postulere nåden, men anskueliggøre nåden for at vække kærligheden. I den skabelon er det mere ideelt at have et positivt narrativ: "jeg kender det, der lykkes, OG jeg mærker en forvandling" (fremfor: "jeg kender det, der mislykkes, MEN jeg mærker en forvandling"). Teksten i dag lægger mest op til MEN modellen, men man kan godt lave et narrativ, der tager udgangspunkt i den gode investering, så man får en tre-hed: lyst, lyst, lyst
