Penge og ingen råddenskab
41 Da han kom nærmere og så byen, græd han over den 42 og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. 43 For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. 44 De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.«
45 Så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, 46 og han sagde til dem: »Der står skrevet: ›Mit hus skal være et bedehus.‹ Men I har gjort det til en røverkule.«
47 Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; 48 men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.
-------
Et gudsforhold er et gudsforhold
Teksten falder i to dele. Den første er en veråbsagtig forudsigelse af Jerusalems ødelæggelse og den anden er en tegnhandling, hvor Jesus vælter inventaret i en religions pengeafdeling
Veråbet er gjort "vestligt" i forhold til de mere kendte bibelske/mellemøstlige ve-råb, hvor det mere har karakter af, at den råbende nedkalder ulykken. I Lk er det mere en nobel "begrædning". Sammenlign evt med Mt.
At Jerusalems skæbne er sammenfaldende med dets gudsforhold er et gennemgående tema i GT. At Jerusalems ødelæggelse under romerne bliver starskuddet for den kristne litteratur, er også velkendt. Idag er vil det være mærkeligt at lade et kollektiv (nation/by/land) have et årsag-virkning-forhold til sin egen skæbne gennem et gudsforhold. Nogle har vist nok forsøgt med Haiti og dets ødelæggelse (angiveligt fordi kristendom er blandet med anden kult), men det må regnes for religiøst langt ude.
Et gudsforhold er et gudsforhold. Jerusalem betyder et gudsforhold. Når Jesus råber ad Jerusalem, er det som om noget i mig råber til noget andet i mig. Hvad tjener til min fred?
At jeg ikke skal forgå!
Noget i mig er hele tiden ved at forgå, selvom jeg bærer på et budskab om, at jeg skal leve evigt.
Det er her tekstens anden afdeling kommer ind i billedet. Jeg skal ikke forgå på grund af ham, om hvem profeten siger: du lader ikke sin salvede se forrådnelse (salmernes bog/apostlenes gerninger).
Forrådnelse betyder opløsning eller begyndende opløsning. Det hedder på latin: corruptionem! Det er her pengene kommer ind i billedet. Penge og corruption hænger sammen. Det er denne mangel på ædelhed (bestandighed) Jesus ryder op i.
Forvandlingen i dagens evangelium er, at Jesus går ind i mig og kaster rundt med det i mig, som er igang med at rådne. Nu står mit forhold til gud og kan ikke ødelægges og ikke forgå. Jeg er med i guds evighed.
