torsdag den 22. marts 2018

Påskedag.

Jeg har fået fuld oprejsning.
219, 223, 236 -- 226, 192, 234

Vi har mistet Jesus ... Aprilsnar, han er midt iblandt os!

Jeg har ingen anden ære, end at Jesus har rejst mig op igen.

Jeg vil nu leve op, frem for at "leve op til".

"Leve op til" er lov, den gamle pagt, fordi den binder mig til tidens rækkefølge (grøn, grå, død).

Der er navnlig tre udtryk, der vidner om denne bundethed til "følgen".

Succes, en følge (Erfolg)
Konsekvens, det, der følger efter
Effekt, det eftergjorte.

Nu vil jeg bare leve op. Det giver ikke længere mening at "leve op til". Ingen succes kan måle sig. Jesus har taget konsekvensen, taget den væk fra mig. Givet en ny dimension: den, hvor tidens bundethed kan gå flere veje, død, grå, grøn. Det gjorte kan synes ugjort, tilgivelse er tiden reversibel. Hvad er al tale om effekt ved siden af ren væren?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar