torsdag den 12. juli 2018

9. Søndag efter trinitatis, anden række

Visse apokalyptiske genrer indeholder en afsindig energi. En slags festhysteri. Kunsten er at destillere energien og glæden ud af det religiøse vanvid, som apokalyptikken også er gjort af.


Teksten:
32 Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. 33 Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger. 34 For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være.
35 I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt 36 og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. 37 Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem. 38 Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt – salige er de, hvis han finder dem vågne. 39 Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. 40 Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.«
41 Peter spurgte: »Herre, er det os, du taler om i denne lignelse, eller er det om alle?« 42 Herren svarede: »Hvem er da den tro og kloge forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid? 43 Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer! 44 Ja, sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. 46 så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro. 47 Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl. 48 Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.
(Tekst slut) lukas 12,32-48

----

For at beskrive mit syn på tekstens ærinde laver jeg lige en sammenstilling af vv 47 og 32 i omvendt rækkefølge:

" 47 Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl.
(men (red))
32 Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget."

--

Teksten er et sammenrend af forskellige apokalyptisk eskatologiske lignelser samt omsorgs- fest- indbruds- og ansvarsbilleder.

Først er hjorden genstand for kærlighed. En hjord har ikke noget ledelsesansvar. Til sidst er genstanden den samme, men med højst muligt ansvar (arbejsledere). Pointen er adgangen til Riget. Det er derfor jeg mener v32 skal læses til sidst igen.

Formålet med passagen er at bevare en form for apokalyptisk friskhed. Det er tankevækkende at Lukas er forfatter til et dobbeltværk, som beskriver tilblivelsen af et fællesskab om Kristustroen, som netop, og netop legitimt, har forladt stadiet Apokalyptisk friskhed.

Det samlede Lulanske dobbeltværk ser altså tilbage på "nu kommer dommedag-alderen" som et for kirken tilbagelagt stadie, men har stadig en længsel efter dens energi.

Energiudsekslingen mellem festen som gave og opgave er et konstant kristent benspænd. Simul justus et peccator er en løsning og samtidig øjebliksbillede på problemet.

Den forvandlende energi i teksten finder jeg dels i det længselsfulde fravær af forgængelighed i omsorgsbilledet, almissen, og i den "hype" som kendetegner gommens komme. Sidstnævnte kan sammenlignes med surpriseparty eller det tålmodige presseopbud ved en mediebegivenhed. På babyplan er "borte, borte, tit-tit" en forløsning i samme dur.

-----

Disposition:
Tænk, hvis jeg vandt i Lotto! Jeg ville have en rød sportsvogn og holde uforglemmelige fester, jeg ville købe mig til udødelige øjeblikke - hvis de fandtes...

Forvandling
Først går man så gruelig meget igennem, så bliver man glemt, siger skuespillerne, som ellers omgiver sig med blitzlys og glamour. Nævn en celeber fra forrige generation, hvem husker navnet? Hvor er bilen? Væk. Skaf skatte, som ikke forgår og hent i den en friskhed, som er stærkere end alle fester, alle forventningfulde brude, alle presseopbud som hvis Elvis ikke var død. Jeg bliver gjort evig af ham, som byttede al rigdom med fattigdom og afkald, Kristus. Alt forsvinder, men forsvindelsen har mistet sin kraft, da han, som tilhører den evige himmel gjorde sig til en som mig, der skal forsvinde.

Landsætning
Jeg vil ud og finde evigheden: gaven til den, som intet har. Jeg vil hente forventningens energi til mødet. Jeg vil møde min frelser og min skaber i dette møde, men uden frygt, fordi jeg jeg tilhører en flok under omsorg. Jeg burde gi' det hele, men jeg dømmes af ham, som gav det for mig. Jeg gør det så godt jeg kan som det elskede menneske jeg nu er.. Evighed og evighed mødes: den evighed, der er i mig og den jeg møder i mit medmenneske.




32 Μὴ φοβοῦ, τὸ μικρὸν ποίμνιον, ὅτι εὐδόκησεν ὁ πατὴρ ὑμῶν δοῦναι ὑμῖν τὴν βασιλείαν.
33 Πωλήσατε τὰ ὑπάρχοντα ὑμῶν καὶ δότε ἐλεημοσύνην• * ποιήσατε ἑαυτοῖς βαλλάντια μὴ παλαιούμενα, θησαυρὸν ἀνέκλειπτον ἐν τοῖς οὐρανοῖς, ὅπου κλέπτης οὐκ ἐγγίζει οὐδὲ σὴς διαφθείρει• 34 ὅπου γάρ ἐστιν ὁ θησαυρὸς ὑμῶν, ἐκεῖ καὶ ἡ καρδία ὑμῶν ἔσται.
35 Ἔστωσαν ὑμῶν αἱ ὀσφύες περιεζωσμέναι καὶ οἱ λύχνοι καιόμενοι• 36 καὶ ὑμεῖς ὅμοιοι ἀνθρώποις προσδεχομένοις τὸν κύριον ἑαυτῶν πότε ἀναλύσῃ ἐκ τῶν γάμων, ἵνα ἐλθόντος καὶ κρούσαντος εὐθέως ἀνοίξωσιν αὐτῷ.
37 μακάριοι οἱ δοῦλοι ἐκεῖνοι, οὓς ἐλθὼν ὁ κύριος εὑρήσει γρηγοροῦντας• ἀμὴν λέγω ὑμῖν ὅτι περιζώσεται καὶ ἀνακλινεῖ αὐτοὺς καὶ παρελθὼν διακονήσει αὐτοῖς. 38 κἂν ἐν τῇ δευτέρᾳ κἂν ἐν τῇ τρίτῃ φυλακῇ ἔλθῃ καὶ εὕρῃ οὕτως, μακάριοί εἰσιν ἐκεῖνοι. 39 τοῦτο δὲ γινώσκετε ὅτι εἰ ᾔδει ὁ οἰκοδεσπότης ποίᾳ ὥρᾳ ὁ κλέπτης ἔρχεται, οὐκ ἂν ἀφῆκεν διορυχθῆναι τὸν οἶκον αὐτοῦ. 40 καὶ ὑμεῖς γίνεσθε ἕτοιμοι, ὅτι ᾗ ὥρᾳ οὐ δοκεῖτε ὁ υἱὸς τοῦ ἀνθρώπου ἔρχεται.
41 Εἶπεν δὲ ὁ Πέτρος• κύριε, πρὸς ἡμᾶς τὴν παραβολὴν ταύτην λέγεις ἢ καὶ πρὸς πάντας; 42 καὶ εἶπεν ὁ κύριος• τίς ἄρα ἐστὶν ὁ πιστὸς οἰκονόμος ὁ φρόνιμος, ὃν καταστήσει ὁ κύριος ἐπὶ τῆς θεραπείας αὐτοῦ τοῦ διδόναι ἐν καιρῷ [τὸ] σιτομέτριον; 43 μακάριος ὁ δοῦλος ἐκεῖνος, ὃν ἐλθὼν ὁ κύριος αὐτοῦ εὑρήσει ποιοῦντα οὕτως. 44 ἀληθῶς λέγω ὑμῖν ὅτι ἐπὶ πᾶσιν τοῖς ὑπάρχουσιν αὐτοῦ καταστήσει αὐτόν. 45 ἐὰν δὲ εἴπῃ ὁ δοῦλος ἐκεῖνος ἐν τῇ καρδίᾳ αὐτοῦ• χρονίζει ὁ κύριός μου ἔρχεσθαι, καὶ ἄρξηται τύπτειν τοὺς παῖδας καὶ τὰς παιδίσκας, ἐσθίειν τε καὶ πίνειν καὶ μεθύσκεσθαι, 46 ἥξει ὁ κύριος τοῦ δούλου ἐκείνου ἐν ἡμέρᾳ ᾗ οὐ προσδοκᾷ καὶ ἐν ὥρᾳ ᾗ οὐ γινώσκει, καὶ διχοτομήσει αὐτὸν καὶ τὸ μέρος αὐτοῦ μετὰ τῶν ἀπίστων θήσει.
47 Ἐκεῖνος δὲ ὁ δοῦλος ὁ γνοὺς τὸ θέλημα τοῦ κυρίου αὐτοῦ καὶ μὴ ἑτοιμάσας ἢ ποιήσας πρὸς τὸ θέλημα αὐτοῦ δαρήσεται πολλάς• 48 ὁ δὲ μὴ γνούς, ποιήσας δὲ ἄξια πληγῶν δαρήσεται ὀλίγας. παντὶ δὲ ᾧ ἐδόθη πολύ, πολὺ ζητηθήσεται παρʼ αὐτοῦ, καὶ ᾧ παρέθεντο πολύ, περισσότερον αἰτήσουσιν αὐτόν

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar