torsdag den 7. maj 2015

5. Søndag efter påske, første række.

5. søndag efter påske, første række Johs 16,23b-28

Johannes: Et skrift, der trækker vejret

(23 Den dag skal I ikke spørge mig om noget.) Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. 24 Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen.
25 Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. 26 Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, 27 for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. 28 Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«


...


Ligesom vi mennesker trækker vejret, trækker gudstjenesten vejret: Hiver menesker ind, ilter og blæser ud.

Der foregår en åndedrætsbevægelse, hvor Gud og mennesker er i kontakt. Vi bliver suget ind, afgiver sang, bøn, tanker, følelser, håb og modtager lovninger, trøst, nærvær, inden vi blæses ud igen.

Johannesevangeliet er et skrift, der på en særlig måde trækker vejret. Hele skriftet er på en gang 1 enkelt åndedrag, hvor skaberordet går ud og vender hjem...

- og samtidig er skriftet et evigt åndedrag, der bevæger sig mellem Gud og den troende. Åndedraget bevæger sig frem og tilbage og er lavet af kærlighed, Guds Søn og tro...

Det store åndedrag er i vers 28 og det stadige åndedrag er i resten.

I dagens evangelium er vi stadig i Jesu afskedstale og dermed i en forudsigelse af, hvordan bevægelsen skal være for tilhørerne, når Jesus er væk (derfor har jeg medtaget vers 23a ovenfor). Mens Jesus er væk, får de efterladte et navn, hans navn, de kan bede med: Der må menes at tage navnet ind som en del af formuleringen af bønnen, som en slags besværgelse eller et mandatsudtryk - ligesom i lovens navn!

Åndedrættets bølgen "frem" indeholder nu et mandatsnavn. Åndedrættets "tilbage" indeholder en lovning på at give det, det er bedt om (senere bare give - se herom nedenfor). Forbindelsen mellem Gud og tilhørerne er beskrevet som at Jesus ikke vil henvende sig til Faderen - for det behøver han ikke: Forbindelsen er der allerede: Den er lavet af tilhørernes kærlighed og tillid til Sønnen.


Forvandlingen

En Pi-prædiken har som sin midte en beskrivelse af en forvandling, som henter sit stof fra erfaringen og som kaster sin energi ud i fremtiden med andre mennesker.

Erfaringen, som jeg gerne vil lægge til grund for min prædiken skal være "en kærlighed, som allerede er der" og "fuldkommen glæde". Det gælder altså om at finde eksempler på en kærlighed, som er tilstede uventet og beskrivelser af en glæde, som opleves som fyldende alt og ikke til at skyde igennem.

Det, der forvandler mig, når jeg er i kirke, er, at jeg bliver mindet om, at jeg er en del af et åndedrag, hvor min erfaring af kærlighed og fuldkommen (eller ufuldkommen) glæde kan hjælpe mig til at forstå, at jeg står i forbindelse med selve skaberen/skabelsen (gud/ordet). Der er et navn, jeg kan tage i min mund, når jeg bringer mig i kontakt med gud og dette navn er Jesus og i dette navn ligger der at elske.

Det er min glæde ved at høre til i en fuldkommen glæde, der skal sætte kursen for mit liv med andre mennesker: En kærlighed, som uventet for min næste allerede er der...

Bøn, effekt, tro/overtro, magi/religion

For mig at se, er der en en forskel mellem tro og overtro og mellem magi og religion.

Kristendommen er en religion (selvom visse teologer påstår at det kun er de andre der er det) og som sådan indeholder kristendommen både tro og overtro og magi.

For mig at se, ligger sondringen i, hvilken effekt man forventer. I dagens evangelium loves disciplene (hvis man læser det meget direkte) "ubetinget bønseffekt" hvis de blot anvender Jesu navn. Derved kunne man læse det som at disciplene ryger ind i et overtroisk forhold og et magisk forhold forstået på den måde, at de bare skal sige navnet - og vupti er der resultat og effekt.

Om disciplene har levet i et sådant forhold, skal jeg ikke kunne sige. Hvad der er væsentligt for mig er, at forholdet skal forstås større - dvs løftes fra "vupti-effekt-ordningen" til en mere tros baseret ordning, forstået på den måde, at den troende med sin bøn i Jesu navn kaster sin afmagt ind i et forhold, hvor effekten netop IKKE er til at definere på forhånd, men hvor den troende får styrke til at forstå sig selv i en sammenhæng som elsket.

Hvorvidt sakramenterne (dåb, nadver) skal forstås som magi, vil jeg diskutere et andet sted...







Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar