søndag den 17. august 2014

10. Søndag efter Trinitatis

Teksten:


16 Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: 17 Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. 18 For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. 19 Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger.

20 Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: 21 »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. 22 Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. 23 Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. 24 Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«
(Tekst slut, matt 11,16-24)

----

Kontekst.
Teksten er hugget hårdt af. Det er vigtigt at læse om Johannes Døberen og Elias umiddelbart før teksten og Jesu fryderåb om visdommen umiddelbart efter Ve-råbene.

----

Generelt må man sige, at vi som nutidskristne sidder hovedrystende tilbage med dette dokument i hænderne. Navnlig de kollektive udslettelsesformler over hele byer er fremmedartede. Vi er, som kristne, arvinger til sære dokumenter med sære genrer.

----

Teksten handler om at være i kontakt med noget større. Denne kontakt kan forstyrres eller forhindres af forskellige omstændigheder. Teksten rummer en voldsomhed rettet mod dem, der ikke kan se, at Jesus er Guds Søn og verden frelser. Denne mangel på erkendelse er udtrykt på forskellig vis. Teksten larmer over, at vejen til Gud er proppet. Konteksten viser, at visdommen ligger et nyt sted og er den nye adgang.

Opgaven må være at oversætte dette oldtidsdokuments vilje til at åbne ind til en guddommelig dimension (hvilket sker ved den voldsomme negative kvalificering i veråbstil) til en positiv livsrelevant åbning ind til Guds dimension.

Den første toledede afvisning (fløjte og sang/munterhed og tuderi) er en almindelig afvisningmetaforik: det er typist, at man ikke får den rigtige reaktion, det er almindeligt at blive forarget over, at det hellige kommer i en forkert skikkelse, hvilket afføder en forkert reaktion.

Det er dernæst væsentligt at afkode bynavnene. For en oprindelig læser, har de forskelige bynavne været koder, ligesom Bruxelles og Las Vegas er for os.

Lad os nu sige, at vi lever i en by kultur og at vores indre er landskaber, men at matt er en landkultur, hvor byer er odiøse. Lad os nu sige, at fx Tyrus og Sidon betyder rigdom og mistænkelig, usund prestige. Lad os sige, at Sodoma er stedet, hvor gæstfrihed mislykkes og afløses af misbrug (Lot havde engle på besøg og forsøgte at afhjælpe byens krav om at måtte gruppevoldtage englene ved at tilbyde, at hoben kunne få hans jomfruelige døtre. Det er det mislykkede værtsskab, ikke mandmandsex, der er skandalen). Lad os nu sige, at Kapernaum er den skuffede helligehed. Lad os nu sige, at sådanne byer er noget inde i mig, snævre gader, som holder mig fast, så kunne ve-råbene lyde:

Fuck dig blingblingby!
Træk dig ud i lokummet, misbrugsby!
Hvad tror du selv, fucking hellighedsby. Bliver du høj? Nederen til dig!!
Giv plads, dejlige gæsteby!
Giv plads til mine indre landskaber, forrevne og fredelige, som de er.....

Lad os nu sige, at den kraft, som får apokalyptikken til at laste byer omkring sig, op og ned med mand og mus, at den kraft er min frelseskraft, som vil åbne en ny dimension, en ny visdom.

Lad os sige, at det på samme tid er hele mig og på samme tid noget i mig, der bliver forkastet og løftet. Ned! Betyder: ned i det dåbsvand, som er en gentagelse, en solidarisk paralelrejse med Jesus ned i dødsriget. Ned og op igen. Ud med det lukkende, ah, op til at være åben...

(Fortsættes)


16 Τίνι δὲ ὁμοιώσω τὴν γενεὰν ταύτην; ὁμοία ἐστὶν παιδίοις καθημένοις ἐν ταῖς ἀγοραῖς ἃ προσφωνοῦντα τοῖς ἑτέροις 17 λέγουσιν•
ηὐλήσαμεν ὑμῖν καὶ οὐκ ὠρχήσασθε,
ἐθρηνήσαμεν καὶ οὐκ ἐκόψασθε.
18 ἦλθεν γὰρ Ἰωάννης μήτε ἐσθίων μήτε πίνων, καὶ λέγουσιν• δαιμόνιον ἔχει. 19 ἦλθεν ὁ υἱὸς τοῦ ἀνθρώπου ἐσθίων καὶ πίνων, καὶ λέγουσιν• ἰδοὺ ἄνθρωπος φάγος καὶ οἰνοπότης, τελωνῶν φίλος καὶ ἁμαρτωλῶν. καὶ ἐδικαιώθη ἡ σοφία ἀπὸ τῶν ἔργων αὐτῆς.
20 Τότε ἤρξατο ὀνειδίζειν τὰς πόλεις ἐν αἷς ἐγένοντο αἱ πλεῖσται δυνάμεις αὐτοῦ, ὅτι οὐ μετενόησαν• 21 οὐαί σοι, Χοραζίν, οὐαί σοι, Βηθσαϊδά• ὅτι εἰ ἐν Τύρῳ καὶ Σιδῶνι ἐγένοντο αἱ δυνάμεις αἱ γενόμεναι ἐν ὑμῖν, πάλαι ἂν ἐν σάκκῳ καὶ σποδῷ μετενόησαν. 22 πλὴν λέγω ὑμῖν, Τύρῳ καὶ Σιδῶνι ἀνεκτότερον ἔσται ἐν ἡμέρᾳ κρίσεως ἢ ὑμῖν. 23 καὶ σύ, Καφαρναούμ, μὴ ἕως οὐρανοῦ ὑψωθήσῃ; ἕως ᾅδου καταβήσῃ• ὅτι εἰ ἐν Σοδόμοις ἐγενήθησαν αἱ δυνάμεις αἱ γενόμεναι ἐν σοί, ἔμεινεν ἂν μέχρι τῆς σήμερον. 24 πλὴν λέγω ὑμῖν ὅτι γῇ Σοδόμων ἀνεκτότερον ἔσται ἐν ἡμέρᾳ κρίσεως ἢ σοί.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar