tirsdag den 7. maj 2013

6. søndag efter påske, første række

Joh 15,26-16,4


26 Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. 27 Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.
16 Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. 2 De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. 3 Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. 4 Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer.

Hvis man synes, at Jesu afskedstale kører i ring (hvilket den gør, det skal den - det er ringe i vandet se 5. s.e.p.) kan man begynde at lede after korset i oversættelserne af "for at I ikke skal falde fra"

Ældre dansk oversættelse siger: for at I ikke skal forarges.

Den græske tekst bruger et verbum med "skandalon" som kerne (Ταῦτα λελάληκα ὑμῖν ἵνα μὴ σκανδαλισθῆτε) og Vulgata (den latinske) kan ikke oversætte det, men laver sit eget græsk/latinske ord: scandalizemini.

King James siger: "not be offended" 

Vi venter på Ånden, som kommer til pinse. Uden ånd er det hele åndssvagt eller van-vid. Det er det, der ligger i skandalon, forargelsen, angrebet, frafaldet: At det enten ikke giver mening mere eller at jeg kommer væk fra budskabet, fordi andre skubber mig væk fra det...

Jesu kors er et skandalon. Var det fordi, at jeg var en skandale? Der er stof til en god V-prædiken.


Kød falder fra

Når jeg læser oversættelsen: for at I ikke skal falde fra, kommer jeg til at tænke på at lave hønsekødsuppe og koge hønen, indtil kødet falder fra. Dette frafald er helt udramatisk, det er yderst moderne i sin farveløshed og slaskede måde at lade tidligere muskler forlade sine knogler. 

Det er et helt andet frafald end ved forfølgelse med blod og tortur. Her er det suppedasen, det udkogte, der er på færde.

Når min egen kristendom bliver slap og farveløs og jeg ikke kan kende min tro, vil jeg ikke være mig selv bekendt. Slapheden skænder mig.

Skænde kommer af tysk schanden, som kommer af det gotiske ord for skam: Skanda! Mon ikke det er lånt fra scandalizemini? og skandalon?

Jesus har taget min skam - bort væk med den. Ingen skanda her og ingen slaphed og kød, der falder fra og suppedas....

En, man kan kalde på.

Talsmanden, hedder parakleten, advokaten, den, man kan kalde på: Ånden. 

Jesu afskedstale er, sådan som en afskedstale skal være, en tale, der lader en fortidig person fremstå med betydning ved at kaste sin egen levetid ind i en fælles fremtid.

Samværet afbrydes og Ånden kastes ind for at afbrydelsen ikke skal føre til at kontakten med Faderen går tabt.

Nu sidder kødet igen fast til min krop, fordi Ånden er kommet! Det sidder der, og jeg hænger sammen og jeg virker og jeg skal afgive et vidnesbyrd:

Jeg hænger i evighed sammen med Faderen. Det gør jeg gennem Sønnens kærlighed i kraft af Ånden, som jeg kan kalde på.

Frafaldet er slut: Jeg hænger sammen og det skal min næste få at mærke.




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar