onsdag den 9. august 2017

9. Søndag efter Trinitatis, første række

Valutaen hedder kærlig rummelighed - fedt at blive vekslet...
(Læs nedenfor, hvad der går galt i teksten)

Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. 2 Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. 3 Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. 4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. 5 Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? 6 Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! 7 Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«
8 Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. 9 »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger. Luk 16,1-9

En lignelse (af forskellig slags) består som regel af en billeddel, en sagdel og en sammenligningsdel. Billedet beskriver sagen, og sammenligningen afslører sammenhængen. Et skoleeksempel er Natans balle til David efter Urias' død: Billedet er noget med et lam, sagen er noget med en dame og sammenligningen hedder: du er manden 2 Samuelsbog12,6.

Efter sådan et skema fungerer en del af Jesu lignelser fint, men en del af dem halter. Fx teksten til 6. S.e.t, Mt 5,20-26, her bliver billed- og sagdel rodet sammen i slutningen (det er som om den den eskatologiske dom bliver rodet sammen med et juridisk mellemværende, dennesidigt).

Lignelsen om den gældbundne tjener Matt 18, fungerer fint. Sag: tilgivelse/himmerrige/broder, billede: gæld/medskyldner/konge, sammenligning: sådan går det enhver... (Teksten gengives nedenfor, iøvrigt 22. S.e.t)

Når jeg bruger tid på sådan noget lignelsesteknink, er det for at nå frem til en pointe: dagens tekst har en sammenligningsdel, som nok ikke hører til lignelsen. Det er min vurdering.

Lignelsen om godsforvalteren (oikonomos) ligger i forlængelse af tre lignelser om genoprettede gudsforhold på trods af gudselitens (farisæernes) uvilje. Kontakten til gud hedder metanoia og oversættes med omvendelse. Efter disse tre lignelser kommer så forvalterlignelsen, hvorefter temaet og den fortsatte strid handler om penge.

Lignelsen er ved at blive revet midt over, idet den indledningsvis handler om at blive taget tilbage på trods af misbrug (efter den kontekst, der forlades, må misbruget være billede på et misbrugt gudsforhold), men med et skred i sammenligningsdelen ("Herren" er i dansk oversættelse stavet med stort, hvilket tolker billeddelens herre lig med "Vor Herre") og det afsluttende sammenligningsord hører til de brudstykker af Mammon-ord, som er den kontekst teksten bevæger sig ind i.

Hvis lignelsen sluttede med v8a og uden et sammenligningsord, kunne et sådant udeladt og dermed indforstået sammenligningsled være et spørgsmål om et genoprettet gudsforhold synligt i næstekærlighed. Således ville lignelsen være en positiv version af den negerede lignelse hos matt 18 (se nedenfor).

Men lignelsen får nogle mærkelige mammonord på sig, hvorved den efterfølgende konteksts tema bliver lukket for tidligt ind.

At Mammon hører til skyggesiden af menneskets dennesididge tilværelse er ikke fremmed for Lukas eller for Markus for den sags skyld.

Selvom Lukas med sit andet skrift (Apostlenes Gerninger) forsøger at præsentere kristendommen som en for Rommerriget ufarlig religion, er det ikke utænkeligt, at han seriøst mener, at det er i tråd med Jesu egen forkyndelse, at en romersk borger blander Gud ind i et patron/klient forhold og lader patronens penge komme klienten til gode med himlen som mål. En spekulation fra min side er, at Theofilus, som er skriftets modtager og måske også dets giver, har en formue, som Lukas synes skal bruges til et himmelsk formål.

At Jesus har et syn på mammon (penge og begær/afhængighed efter samme) hvor Guds rige er af en anden dimension, er den begivenhed, der går under navnet tempelrensningen tegn på.

Ved denne begivenhed er Jesus i rollen som Pussy Riot. Hans aktion handler om penge. Er det den, han dør af?

Jeg mener det er vigtigt at skille lignelsen fra dens Tertius Comparationis (8b-9).

Dette giver mulighed for to gode prædikener.

1: Del ud af guds kærlighed- den er ikke din, men du skal gøre med den, som om du er er svindler, som virkelig er på skideren.

2: Penge hører til versdens skyggeside, men kan blive til et lyst gensyn, hvis de havner hos min næste

Den forvandling, som gør mig i stand til at dele ud, er Guds ros til mig. Jeg troede jeg var ude, men min måde at handle med det, der ikke er mit, blev rost.

Valutaen hedder nåde og kærlighed. Jeg er selv lige blevet vekslet.

Det er svært at oversætte μαμωνᾶ τῆς ἀδικίας, (uretfærdighedsmammon) hvilket for mig at se afslører, at sagdelen handler om, at stå retfærdig for gud. Oversættelsen "uærlig mammon", er jeg ikke tilfreds med. Retfærdighed kan betyde rimelighed, men så sandelig og vigtigst: at stå med den status, der hedder Retfærdig, overfor Gud. Det er denne status økonomen genvinder. Uærlig er et spørgsmål om at lyve eller lade være.

At Jesus er sammen med de forkerte (som er det misforhold, farisæerne kritiserer) kan forstås som adikaia mammon (investering udenfor retfærdighed) altså lov-løsepenge.




Eksempel på mere stringent billeddel, sagdel, sammenligningsdel.
18,23 Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. 24 Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. 25 Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. 26 Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. 27 Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. 28 Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! 29 Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. 30 Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. 31 Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. 32 Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. 33 Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? 34 Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. 35 Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.« Matt 18,23-35

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar