lørdag den 12. november 2016

25. Søndag efter Trinitatis, anden række

Har apokalyptikken tabt pusten?

Lukasevangeliet repræsenterer en kristendom, hvor forventningen om guds riges snarlige komme er erstattet af en moderat venten - eller måske ligefrem en form for internalisering.
Dagens tekst repræsenterer brudflader i begge positioner: det er der nu, det kommer pludseligt. Det er her og det er på vej.

I moderniteten ligger årsag/virkning uden for religionen, mens det ikke-causale er religionens område. Derfor er religiøse tekster med årsag/virkning klenodier fra det før-moderne.

Lukasteksten flyder mystisk rundt mellem på den ene side, at tilhørerne ikke kan konkludere at en anden virkelighed er undervejs på det, de ser og på den anden side, at dette kan ses i tegn.

Uvisheden kombineret med apokalyptisk energi er det mix, der kendetegner den troendes tid frem mod menneskesønnens dage.

Når vi læser "menneskesønnens dage" kommer vi ikke uden om Lukas' enestående bud på, hvordan verdens tider er ordnet (Mitte der Zeit, Conzelmann).

Uanset, om Lukas tidsorden er den vi følger eller ej, er den et vigtigt bud på, hvordan en troende forsøger at ordne kombinationen af guds rige og menneskenes tidsaldre.

Tidens midte er bedst kvalificeret ved, at fanden forsvinder efter fristelsen i ørkenen og først kommer igen, da han skal med i planen ved at gå ind i Judas' hjerte til forrådelsen.

Myten om en sådan destruktionspause er en del af et bud på en internalisering af apokalyptiken.

Spørgsmålet for en moderne prædikant (ikke mode, men modernitet) er, om apokalyptikken er større eller mindre end os.

Jeg selv befinder mig i en overgangsfase. Jeg har længe næret en mere end distant beundring for denne genre og betragtet den som et eksotisk vedhæng til min tradition.

Jeg har ofte prædiket, som om alle apokalyptiske bogstaver kunne skrabes af papiret, inhaleres, hvorefter man kunne tale med en morsom stemme som var det helium, man havde suget ind.

Jeg erkender mere og mere, at apokalyptiken er en grundpille for en mellemøstlige religion, jeg vidererfører. En smuk og vild genre.

Jeg er dermed på vej til, at apokalyptikken kan blive større en mig, men stadig er den genstand for mit virke.

Jeg samler apokalyptiske udsagn og sorterer dem i stor og lille apokalypse, i politik (det store dyr i åbenbaringen, Nero) i tegn (natur) og i narrativ bearbejdelse af katastrofer (tsunami, pompeji mm).

Jeg kan følge apokalyptiske tænkeres bevægelser og motiver, som om de var forbrydere under efterforskning. Gør jeg det, fordi jeg vægrer mig ved at lukke guds virkelighed ind? Komme dit rige - og så alligevel ikke?

Måske. I en oversættelse af tankemønstre ligger der også en afstand. Men jeg bilder mig ind, at jeg med min søgen nærmer mig at lukke mig op for guds virkelighed. Gøre den virke-lig.

Jeg vil tage udgangspunkt i drømmen om tidens midte. Drømmen om en guddommelig pause, som lader al anden tid være underordnet. En parentes uden had. Et åndehul. Fra denne drøm beskriver jeg guds rige. Ikke mit.

(Fortsætte)






20 Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; 21 man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.«
22 Men han sagde til disciplene: »Der skal komme dage, da I vil længes efter at se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. 23 Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter. 24 For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. 25 Men først skal han lide meget og forkastes af denne slægt.
26 Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: 27 De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. 28 Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; 29 men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. 30 På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. 31 Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. 32 Husk på Lots hustru! 33 Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det. (34 Jeg siger jer: Den nat skal to mænd ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. 35 To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. 36  To mænd skal være ude på marken; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage.« 37 Disciplene spurgte ham: »Hvor, Herre?« Han svarede dem: »Hvor ådslet er, dér vil også gribbene flokkes.« )

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar