mandag den 1. februar 2016

Fastelavn, anden række

Fastelavns søndag, Anden række

Kan du gætte, hvem jeg er?

Teksten: 31 Han tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: 32 Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; 33 de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.« 34 Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.

35 Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. 36 Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. 37 De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« 38 Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« 39 De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« 40 Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: 41 »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« 42 Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« 43 Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud. (Lukas 18,31-43, tekst slut).

----

Dagens tekst falder i to dele. Anden del indledes med Ἐγένετο δὲ (og det skete) som er udeladt i dansk oversættelse. Semitismen er ellers bærende for sceneskiftet, den forestående skabelseshandling (Ἐγένετο er det sammen verbum, hvormed verden bliver til) og er stilmæssig optakt til Jeriko-episoden, hvor Jesu navn (det samme som Josva) skal spejles i navnet på den første by, Josva erobrede.

Forholdet mellem lidelse og ophøjelse er temaet i vendepunktsverset lukas 9,51 som på dansk har en yderst fattig sprogdragt, men i den græske rummer næsten alle LXX udsmykninger. Pointen med disse stilskift er at tydeliggøre den gamle pagts virkeliggørelse.

Fastelavnstekstens to dele spiller indbyrdes sammen således, at den blinde kan se, før han får synet igen, mens de seende disciple er blinde for profetiernes opfyldelse.

Denne leg med synlighed er relevant for en kultur, hvor udklædning (og dermed identitetsskift) er en del af festen, som indleder en faste, som vi dog ikke gennemfører.

Kombinationen af navnet Davids Søn og navnet på Josvas første erobring giver det, der skal ses.

Begyndelsen på at konstruere en pi-disposition vil som regel begynde med at en søgen after forvandlingen, for herefter at lede efter det billede eller den fortælling, der skal lede til forvandlingen og efter det resultat, som kan danne stof til en opfordring.

I dagens tekst er der en række forvandlinger til stede. Vi har på et allusionsplan to Josva' er. Den ene er guds kriger, der erobrer det lovede land. Den anden er den salvede Josva (jesus Kristos) som erobrer et gudsrige gennem nye bevægelser: se, tro (ἀναβλέψω, πίστις). Αναβλεπω betyder både "at komme til at se" "se op" "se igen" altså gode billeder på troen som synssans. Forvandlingen går også på ikke-voldsplanet. Riget skaffes gennem vold på den salvede selv, ikke på byen, riget.

Selve den gamle fortælling om erobringen har det stærke forvandlingsbillede af byen, der taber sin mur ligesom et skørt. Dette billede kan også bruges i en fastelavnstema/udklædningstema-prædiken om den mur af identitet, vi omgiver os med og det guddommelige blæs, der får muren til at falde, ny synlighed, ny sårbarhed, ny afhængighed af kærlighed.

Fortælling.
Jeg befinder mig i en tilstand, hvor jeg godt tør være sårbar, hvor mure er noget, jeg kan trække op om mig, hvis jeg har lyst og blæse væk, hvis jeg har lyst.

Forvandling
Jeg tør være sårbar, fordi jeg er lukket ind i et nyt rige, som er lavet af kærlighed. Riget er åbnet af en, som bar et gammelt krigernavn, men som er salvet og opfyldte guds profeti, ved at gøre sårbarheden til sin, helt og fuldt. Riget åbnes med fred og øjne. Volden tog han.

Landsætning
Jeg vil gå ud og smile til mure som det pynt, de er. Jeg vil elske mennesket bag muren ligesom jeg selv er elsket, jeg vil se op og være i sammenhæng med både gud og menneske, fordi en opfyldelse er sket.






31 Παραλαβὼν δὲ τοὺς δώδεκα εἶπεν πρὸς αὐτούς• ἰδοὺ ἀναβαίνομεν εἰς Ἰερουσαλήμ, καὶ τελεσθήσεται πάντα τὰ γεγραμμένα διὰ τῶν προφητῶν τῷ υἱῷ τοῦ ἀνθρώπου• 32 παραδοθήσεται γὰρ τοῖς ἔθνεσιν καὶ ἐμπαιχθήσεται καὶ ὑβρισθήσεται καὶ ἐμπτυσθήσεται 33 καὶ μαστιγώσαντες ἀποκτενοῦσιν αὐτόν, καὶ τῇ ἡμέρᾳ τῇ τρίτῃ ἀναστήσεται. 34 καὶ αὐτοὶ οὐδὲν τούτων συνῆκαν καὶ ἦν τὸ ῥῆμα τοῦτο κεκρυμμένον ἀπʼ αὐτῶν καὶ οὐκ ἐγίνωσκον τὰ λεγόμενα.

35 Ἐγένετο δὲ ἐν τῷ ἐγγίζειν αὐτὸν εἰς Ἰεριχὼ τυφλός τις ἐκάθητο παρὰ τὴν ὁδὸν ἐπαιτῶν. 36 ἀκούσας δὲ ὄχλου διαπορευομένου ἐπυνθάνετο τί εἴη τοῦτο. 37 ἀπήγγειλαν δὲ αὐτῷ ὅτι Ἰησοῦς ὁ Ναζωραῖος παρέρχεται. 38 καὶ ἐβόησεν λέγων• Ἰησοῦ υἱὲ Δαυίδ, ἐλέησόν με. 39 καὶ οἱ προάγοντες ἐπετίμων αὐτῷ ἵνα σιγήσῃ, αὐτὸς δὲ πολλῷ μᾶλλον ἔκραζεν• υἱὲ Δαυίδ, ἐλέησόν με. 40 σταθεὶς δὲ ὁ Ἰησοῦς ἐκέλευσεν αὐτὸν ἀχθῆναι πρὸς αὐτόν. ἐγγίσαντος δὲ αὐτοῦ ἐπηρώτησεν αὐτόν• 41 τί σοι θέλεις ποιήσω; ὁ δὲ εἶπεν• κύριε, ἵνα ἀναβλέψω. 42 καὶ ὁ Ἰησοῦς εἶπεν αὐτῷ• ἀνάβλεψον• ἡ πίστις σου σέσωκέν σε. 43 καὶ παραχρῆμα ἀνέβλεψεν καὶ ἠκολούθει αὐτῷ δοξάζων τὸν θεόν. καὶ πᾶς ὁ λαὸς ἰδὼν ἔδωκεν αἶνον τῷ θεῷ.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar