tirsdag den 24. marts 2015

Palmesøndag, første række

Palmesøndag, første række

Si-Zi (da) se kon/kom (..) sa!

Den kvikke læser vil i overskriften kunne se, at jeg er meget fascineret af vokalforvandlingen i det sammensatte profetcitat: "Sig til Zions datter, Se! din konge kommer til dig sagtmodig.."

For mig at se, er der en vokalåbning (i til ah), som i sig selv er et evangelium. Det er ordet "sagtmodig", der åbner.

Jeg ved ikke om det er et tilfælde, at den danske oversættelse af Matt 21,5 er blevet i den grad mundret og poetisk. Den græske grundtekst har ikke en tilsvarende udvikling af lydene - ej heller de hebraiske tekster (citatet er en blanding af Es 62,11 og Zak 9,9. - det kan dog iagttages, at jubelformlerne har et vist mønster i retning af i-o-i-o-ah/æh).

Teksten

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.« Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« Matt 21,1-9

Forvandlinger

Det er tankevækkende, at Matt 21,1-9 er prædikentekst både når Guds kommer ind i verden (advent) og når han går mod sin død. Det giver to helt forskellige perspektiver at tolke et optog på (indtog/udtog).

Hvis man vil holde en V-prædiken, kan man tage udgangspunkt i den mangel på sagtmodighed (venlighed, mildhed) der præger mennesket. Man kan hente kraften fra "det konsekvensløse æseltyveri" i optakten (v1-3) og lade det være et billede på nåde: Udebleven konsekvens. Jesus ta'r konsekvensen på korset.

Til en Pi-prædiken vil jeg lede efter forvandlinger. At en konge er sagtmodig, ser jeg som en forvandling. Forvandlingen går fra det krævende, kommanderende, forkælede, hysteriske, voldelige, brovtende til det stille, tillidsfulde, lydige/lydhøre, venlige, imødekommende, kærlige. På engelsk hedder det gentle.

En pi-prædiken kan fortælle om et liv i moderniteten med larm og krav og selvrealisering, der møder en hidtil krævende Gud, der pludselig ytrer sig stille og lydigt.

Et billede på forandringen er lyden af dyrets hove mod klippejorden, der ændrer sig til bløde trin på tøj. Jeg er nu i evighed forvandlet med blød lyd.

En forvandling kan være at tage tøjet af og lade en anden træde på det. Normalt er vi ikke glade for, at nogen træder på det, der stiver os af. Det er ikke in at være andres trædesten på vejen op.

Disposition

Fortælling:
Larm i samfundet, alle vil os noget, lyde alle vegne, se mig! se mig! Det er herligt, festligt, men kan jeg finde rundt, er jeg blevet væk i de mange sandheder?

Forvandling:
Et hovslag en gang blev blødt af tøj og blade. Venlighed, lydighed blev min sandhed.

Landsætning:
Jeg vil gå fra kirke med kraften til at høre stilheden. Jeg vil finde min konge i den venlighed, der er mellem menesker...

Hosianna

Da kristendommen var en helt ny tro blandt ikke-jøder, har det været eksotisk at tage de hebraiske ord i munden: Amen, halleluja, hosianna. Det har været østlige formler med kraft.

Man kunne godt lave en fortælling, der handler om, hvor min jubel og min frelse stammer fra. Eller en fortælling, som er en rejse i tiden tilbage til dengang Hosianna var et nyt ord.

Davids søn

Der er andre tider på året, hvor Davidsperspektivet er mere oplagt, men der er stor kraft i perspektivet: Guds løfte handler om en mægtig konge på jorden - men svaret på dette løfte hedder en guddommelig afmagt med himlen som riget.

æsler..

Der skulle nok kun være 1 æsel. Teksten skal forstås: "-på et æsel, ja tænk efterkommeren af et trækdyr!". Føllet og æslet er det samme dyr i poetisk dobbelthed. Markus har kun føllet (Mk 11,2) hvilket også er et udtryk for en skæg bogstavelighed i forståelsen af Zak 9,9.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar