mandag den 13. oktober 2014

18.Søndag efter Trinitatis


Teksten:
Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. 2 Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. 3 I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. 4 Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. 5 Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. 6 Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. 7 Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. 8 Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.
9 Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. 10 Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. 11 Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.
Tekst slut Johs 15,1-11
(Perikopen forstætter med: "Dette er mit bud, at I skal elske hinanden.." , hvilket er essentielt at få med)

Kontekst: i parentesen ovenfor er nære kontekst nævnt. Den fjernere kontekst hedder : Johannesevangeliet:-) Det er et helt opfattelsessystem, som er koden til de tidsophævelser, der er tilstede i dagens tekst. Tidsophævere er kys fra evigheden og er blandt andet kendetegnet ved reversibel tid (død til liv, gjort til ugjort).

I dagens tekst, er en del formuleringer "konsekvente" (cosequor, følger, opnår) mens andre igen er ophævende - allerede, samt holdende, bliv! Denne leg med tid, er en evighedsleg, som vi er med i. Eksempel på konsekvente formuleringer er: "Den gren, som ikke bærer frugt, den fjerner han". Der er en tid før og en after (følge, konsekvens). Men tilhøreren opfordres til med konsekvens at gå ind i en rolle (bære frugt) hvorefter rollen kvalificeres ved "fremtid, som er gået". Et forsøg på at gen-systematisere et sådant tidsforbrug til et nyt tidsregnskab vil heldigvis ikke lykkes. Tilbage sidder vi med et indtryk af Noget Andet. En måde at nå dette andet kan være at erstatte effekt med længsel.
Jeg er tidslig og lever under mekanismer, der hedder effekt (verden). Der bliver kaldt på mig et andet sted fra (evighed, kærlighed) og i denne kalden er samtidig åbningen, kanalen til det nye.
Åbningen, det flow af nyt, som der kaldes med, bliver beskrevet ligesom den tilstrømning, der foregår til en frugt. Resultatet er sødme og saft, liv.

Således er jeg nu forbundet med væren selv (ER i jeg er er det gode vintræ, Guds navn) en forbindelse tilbage til Ordet, der lader alting blive til. Foran mig er kærlighed, som jeg skal møde gennem mine egne hænder og andres. Kanalen mellem det evige Ord, som gør mig evig, og den næste kærlighed, er et flow ligesom i en gren i retning af en frugt.

Eftersom jeg stadig kun kan forstå i tid, rækkefølge, effekt, lyder der et: Bliv. Helt forvirrende bliver det, når bønnen bliver nævnt: bed, så skal I få! Det er let at opfatte magisk som at vupti, nu opstår alt af sig selv. Effekt hører ikke til på samme måde i vores zone.

Forvandlinger:
Til midten af en pi-prædiken skal bruges de forvandlinger, der er tilstede i teksten og i troen.

For at se forvandlingerne, skal man se alternativet.
Jeg bliver renset, jeg er ren.
Jeg bliver, jeg forsvinder ikke væk.
Kun Gud ER. Jeg bliver en del af ER gennem Ordet, Jeg Er.
Jeg bærer frugt (alternativ: intet)
Jeg bliver discipel og herliggør Gud
Jeg er inde i kærlighed
Jeg holder hud
Jeg er glad og fuldkommen
(Jeg elsker)

Det samme er formuleret som bøn i nadverritualet "Opstandne herre og frelser... Rens os, ... Et i dig.. .

Væren, herlighed og fylde bliver eet (er v1, herliggøres v8, fuldkommen v11).

Fortælling:
Jeg elsker, når livet strømmer. Når jeg er tørstig og drikker saft, så alle mine årer og porrer bliver sig selv igen. Jeg elsker, når livet strømmer gennem mig som spænding, fryd, gys, opfyldelse. Jeg elsker at se frugt modnes, på planter i min evne til at føre noget ud i livet.

Forvandling
Jeg har lov at bruge denne viden til at kende vejen ind i evigheden (fra evigheden), kærligheden, der lader alting blive til. Ligesom en bonzainørd går og renser sine planter, sådan bliver jeg renset at Ordet, som tager al min forgængelighed væk og giver mig evighed i stedet.

Landsætning:
Jeg vil glæde mig over frugter. Jeg vil glæde mig over den modne sødme der har ført i forbindelse med væren selv, jeg vil møde min næste med sødme og fylde..













Ἐγώ εἰμι ἡ ἄμπελος ἡ ἀληθινὴ καὶ ὁ πατήρ μου ὁ γεωργός ἐστιν. 2 πᾶν κλῆμα ἐν ἐμοὶ μὴ φέρον καρπὸν αἴρει αὐτό, καὶ πᾶν τὸ καρπὸν φέρον καθαίρει αὐτὸ ἵνα καρπὸν πλείονα φέρῃ. 3 ἤδη ὑμεῖς καθαροί ἐστε διὰ τὸν λόγον ὃν λελάληκα ὑμῖν• 4 μείνατε ἐν ἐμοί, κἀγὼ ἐν ὑμῖν. καθὼς τὸ κλῆμα οὐ δύναται καρπὸν φέρειν ἀφʼ ἑαυτοῦ ἐὰν μὴ μένῃ ἐν τῇ ἀμπέλῳ, οὕτως οὐδὲ ὑμεῖς ἐὰν μὴ ἐν ἐμοὶ μένητε. 5 ἐγώ εἰμι ἡ ἄμπελος, ὑμεῖς τὰ κλήματα. ὁ μένων ἐν ἐμοὶ κἀγὼ ἐν αὐτῷ οὗτος φέρει καρπὸν πολύν, ὅτι χωρὶς ἐμοῦ οὐ δύνασθε ποιεῖν οὐδέν. 6 ἐὰν μή τις μένῃ ἐν ἐμοί, ἐβλήθη ἔξω ὡς τὸ κλῆμα καὶ ἐξηράνθη καὶ συνάγουσιν αὐτὰ καὶ εἰς τὸ πῦρ βάλλουσιν καὶ καίεται. 7 ἐὰν μείνητε ἐν ἐμοὶ καὶ τὰ ῥήματά μου ἐν ὑμῖν μείνῃ, ὃ ἐὰν θέλητε αἰτήσασθε, καὶ γενήσεται ὑμῖν. 8 ἐν τούτῳ ἐδοξάσθη ὁ πατήρ μου, ἵνα καρπὸν πολὺν φέρητε καὶ γένησθε ἐμοὶ μαθηταί.
9 Καθὼς ἠγάπησέν με ὁ πατήρ, κἀγὼ ὑμᾶς ἠγάπησα• μείνατε ἐν τῇ ἀγάπῃ τῇ ἐμῇ. 10 ἐὰν τὰς ἐντολάς μου τηρήσητε, μενεῖτε ἐν τῇ ἀγάπῃ μου, καθὼς ἐγὼ τὰς ἐντολὰς τοῦ πατρός μου τετήρηκα καὶ μένω αὐτοῦ ἐν τῇ ἀγάπῃ. 11 Ταῦτα λελάληκα ὑμῖν ἵνα ἡ χαρὰ ἡ ἐμὴ ἐν ὑμῖν ᾖ καὶ ἡ χαρὰ ὑμῶν πληρωθῇ.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar