søndag den 19. januar 2014

3. Søndag H3K

Tro er lavet ud af billeder og fred.
Freden er i mig, når jeg er i forbindelse med billederne i mig. Forbindelsen er til noget større. Når forbindelsen er der gennem billederne er jeg til"fred"s. Så kan jeg være lille, fordi jeg er stor.

To læresætninger uden sammenhæng. Etikken i den ene er godt gennemført.
Eller er der sammenhæng?
Hvis er størst? Eller er du en prik eller et voldsomt scenarie?

Teksten:

5 Apostlene sagde til Herren: »Giv os en større tro!« 6 Herren svarede: »Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.
7 Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? 8 Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. 9 Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? 10 Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.« Lukas 17,5-10 tekst slut.

Kontekst.
Disse to udsagn ligger i den den del af Lukasevangeliet, som kaldes rejseberetningen (9,51-19,27) . Betegnelsen Rejseberetningen er ok, bortset fra, at det ikke er transporten, der er det, der fylder mest i disse passager, men det er rigtig, at passagen indledes med Jerusalem som mål og at der i passagen nævnes den geografi, som er stationerne på vejen. Ellers er passagen et talestykke, som inden vores perikope har bl.a. De store lukanske lignelser (Den rige mand og Lazarus, Den barmhjertige samaritaner bl.a.) og efter vores passage den lille apokalypse.

Sprog.
Dagens tekst er usædvanligt renset for de sproglige kendetegn, der markerer forfatterens stil, hvormed forfatteren (kendt under navnet Lukas) markerer højdepunkter i sin komposition. De to udsagn (sammen med de to udsagn umiddelbart forinden) virker som om de er kastet ind i kompositionen uden særlig intensiv energi. De står der, angiveligt, fordi det er vigtigt, men der er på den anden side ikke bygget særligt op om dem.

Synoptisk:
Lukas har angiveligt sennepsfrøbillet fra Markus, hvor sennepfrøet vokser og bliver stort, så fuglene kan bygge rede i dets skygge. Sammenlignet med dette forlæg er det som om, Lukas har amputeret lignelsen og klistret tjenerbillet på stumpen.

Virkningshistorie:
Jesper Fårekylling og Webersk arbejdsetik...

Tro som en særlig kraft kendes vulgært fortolket i Disneys PInnochio, hvor Jesperfårekylling synger om, Når du ser et stjerneskud. Bare du af hjertet tror, da er ingen bøn for stor.

Rollen som alles tjener indtages af chefen i den vesterlandske protestantiske arbejdsmoral beskrevet af Max Weber. Frihed og luksus skydes i baggrunden til fordel for hårdt arbejde og ansvar.

Hænger de sammen, de to?

Hvis de to udsagn hænger sammen, kunne kombinationen være stor/lille: Du er lille, fordi din tro ikke engang er som et sennepsfrø og dette er målestokken for, hvor stor du skal gøre dig som leder/tjener/arbejder.

I en tid, hvor anerkendelse er moderne, er det umoderne at læse dagens tekst. Anerkendelse svarer (hvis vi blander lignelserne sammen) til at man vil gøre sin egen indsats lige så fantastisk som et træ, der river sig op med rode og får fæste i havet. Men da dette er et fantasma skal man være en prik.



Disposition.

Fortælling.
Et sennepskorn synligt gennen sennepsglasset. En lille prik i den grove franske sennep. En prik blandt mange i glasset, i rammen, i pallen, i lageret på det store franske sennepslager. Er jeg ikke mere, end sådan en prik?

Forvandling
Jo! Jeg hører til i troens rige. Her kan træer løfte sig fra sit fæste og få et nyt i havet. Jeg hører rodnettet briste og mærker duften af ny muld og overrevne rødder og jeg ser rodnettet sætte sig helt fast i vandets spejl og dybde. Helt fast. Sådan er det rige, jeg hører til i, fordi Guds Søn har åbnet det med sin død (revet op med rod, plantet i en ny virkelighed).

Landsætning:
Hvem er jeg da? Endnu bare en prik. Også selvom jeg bliver præsident eller verdensmester. Fordi vi alle i forhold til troens dimension er lige små. Jeg er en dejlig prik. Et frø. Jeg vil tjene og være glad.

-----

Måske er en V-prædiken bedre til denne tekst:
Nedstreg:
Jeg er en synder, fordi jeg altid gør oprør mod den lidenhed, vor herre udtrykker med et sennepskorn.
Opstreg:
Med Jesus har rykket mig op med rod (jeg suger nu ikke næring i prestige og tomhed) og plantet mig i vandet: mit nye fæste er i dåbens vand!

5 Καὶ εἶπαν οἱ ἀπόστολοι τῷ κυρίῳ• πρόσθες ἡμῖν πίστιν. 6 εἶπεν δὲ ὁ κύριος• εἰ ἔχετε πίστιν ὡς κόκκον σινάπεως, ἐλέγετε ἂν τῇ συκαμίνῳ [ταύτῃ]• ἐκριζώθητι καὶ φυτεύθητι ἐν τῇ θαλάσσῃ• καὶ ὑπήκουσεν ἂν ὑμῖν.
7 Τίς δὲ ἐξ ὑμῶν δοῦλον ἔχων ἀροτριῶντα ἢ ποιμαίνοντα, ὃς εἰσελθόντι ἐκ τοῦ ἀγροῦ ἐρεῖ αὐτῷ• εὐθέως παρελθὼν ἀνάπεσε, 8 ἀλλʼ οὐχὶ ἐρεῖ αὐτῷ• ἑτοίμασον τί δειπνήσω καὶ περιζωσάμενος διακόνει μοι ἕως φάγω καὶ πίω, καὶ μετὰ ταῦτα φάγεσαι καὶ πίεσαι σύ; 9 μὴ ἔχει χάριν τῷ δούλῳ ὅτι ἐποίησεν τὰ διαταχθέντα; 10 οὕτως καὶ ὑμεῖς, ὅταν ποιήσητε πάντα τὰ διαταχθέντα ὑμῖν, λέγετε ὅτι δοῦλοι ἀχρεῖοί ἐσμεν, ὃ ὠφείλομεν ποιῆσαι πεποιήκαμεν.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar