Nytårsdag

Teksten

5 Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. 6 Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
7 Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. 8 Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.
Fadervor
9 Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
10 komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
11 giv os i dag vort daglige brød,
12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
13 og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
Mattæus 6,5-13


Et kors består af to linier. En vandret og en lodret. Når vi beder, så andre kan høre det, foregår der kommunikation mellem den talende og Gud (lodret) og samtidig kommunikation mellem mennesker (vandret). En del kirkebønner har decideret belærende og disciplinerende vandret indhold. Budskabet i vers 5-7 er: stop vandret praksis. Et middel er privatiseringen af bønssituationen.

Indholdet af den bøn, som gives som forbillede fra vers 9 har det lodrette aspekt.frem til vers 12 hvor tilgivelsen bliver det bærende vandrette motiv. I aversionen mod den vandrette dimension, var det selvhævdelsen som skulle undgås v5-7. En understregning af ikke- selvhævdelsen er v13b "Thi...amen" hvilket ikke er en del af den originale tekst, måske et menighedssvar, som er gået fra liturgi til citat".

Forvandlinger.
En pi-prædiken har forvandlingen som sin overbjælke og midte.
Lad os tænke en tapas-prædiken, hvor bønnens indhold serveres som små retter på en bund af forvandling.

(Hver forvandling kan gøres eskatologisk, kristologisk/allegorisk og/eller trinitarisk).

Bøn bliver noget, jeg gør selv.

Gud bliver min far (rollemæssigt, min mor).

Himmelsk bliver hans tilnavn (der står ikke "du som er" i den originale)

Hellig bliver en kvalitet, som omstråler dette navn.

Riget ankommer hele tiden.

Guds vilje må gerne bryde igennem. Det foregår allerede i himmelen.

Vi får mad nok til at være ovenpå. ἐπιούσιον

Vi går nu rundt og har tilgivet de andre. Det skal du også gøre ved os, ikk? Her er korsformen og en kritisk tidsrækkefølge.

Vi ligger ikke længere i en tragt, som sluser os ned i lysten til at gøre noget forkert.

Vi bliver befriet fra det onde.

-----

Måske er denne bøn bjergprædikenens midte, måske er tilgivelsen bjergprædikenens midtes midte. Måske er det i denne midte, gud krydser tid. Måske er det lige der, hvor min tro bliver relevant for mit medmenneske, vandret, at Gud bytter om på tidens før og efter, ophæver det, så er jeg med tilgivelses kraft, hellig, himmel, vilje, tilgiver mit medmenneske.

Vi kan længe debattere verbalformerne i denne tekst (spændende tredjepersonsimperativer og aorister i fortløbende afsluttet fortid) men det særlige ved disse verber er, at debatten om deres tid og sted (tredjepersons imperativ er bydemåde over ikke tilstedeværende tredjepart!) ikke stopper, fordi den dimension der åbnes i bønnen ophæver før og efter. Evighed.










5 Καὶ ὅταν προσεύχησθε, οὐκ ἔσεσθε ὡς οἱ ὑποκριταί, ὅτι φιλοῦσιν ἐν ταῖς συναγωγαῖς καὶ ἐν ταῖς γωνίαις τῶν πλατειῶν ἑστῶτες προσεύχεσθαι, ὅπως φανῶσιν τοῖς ἀνθρώποις• ἀμὴν λέγω ὑμῖν, ἀπέχουσιν τὸν μισθὸν αὐτῶν. 6 σὺ δὲ ὅταν προσεύχῃ, εἴσελθε εἰς τὸ ταμεῖόν σου καὶ κλείσας τὴν θύραν σου πρόσευξαι τῷ πατρί σου τῷ ἐν τῷ κρυπτῷ• καὶ ὁ πατήρ σου ὁ βλέπων ἐν τῷ κρυπτῷ ἀποδώσει σοι.
7 Προσευχόμενοι δὲ μὴ βατταλογήσητε ὥσπερ οἱ ἐθνικοί, δοκοῦσιν γὰρ ὅτι ἐν τῇ πολυλογίᾳ αὐτῶν εἰσακουσθήσονται. 8 μὴ οὖν ὁμοιωθῆτε αὐτοῖς• οἶδεν γὰρ ὁ πατὴρ ὑμῶν ὧν χρείαν ἔχετε πρὸ τοῦ ὑμᾶς αἰτῆσαι αὐτόν.
9 Οὕτως οὖν προσεύχεσθε ὑμεῖς•
Πάτερ ἡμῶν ὁ ἐν τοῖς οὐρανοῖς•
ἁγιασθήτω τὸ ὄνομά σου•
10 ἐλθέτω ἡ βασιλεία σου•
γενηθήτω τὸ θέλημά σου,
ὡς ἐν οὐρανῷ καὶ ἐπὶ γῆς•
11 τὸν ἄρτον ἡμῶν τὸν ἐπιούσιον δὸς ἡμῖν σήμερον•
12 καὶ ἄφες ἡμῖν τὰ ὀφειλήματα ἡμῶν,
ὡς καὶ ἡμεῖς ἀφήκαμεν τοῖς ὀφειλέταις ἡμῶν•