Juleaften

Mening og betydning

Teksten:

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. 2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. 3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. 4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, 5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. 6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; 7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. 9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. 10 Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: 11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. 12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« 13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
14  Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!
Tekst slut, lukas 2,1-14

Kontekst:
Perikopen er uafsluttet. Den fulde perikope skal have 3xkrybbe med.

Oversættelse.
Englenes lovsang slutter med: Hvem Gud synes om. Oversættelsen er ret mild 1992.
Stilistisk er evangelisten særdeles aktiv med LXX imitationer. Vers 6 (selve Jesu fødsel) mangler "Fylden" i tidsangivelsen. V 6: Og det skete i deres væren der da opfyldtes hendes fødelses dage. Sætningen indeholder nogle stærke stilmidler, 2xsubstantiveret akkusativ med infinitiv i hhv dativ og genitiv. I dansk oversættelse har man kun bevaret Og det skete. Tilmed kun få steder.

Mening og betydning:
Augustis' befaling siver ned gennem lagene, Kvirinius, josef, maria - og rammer til sidst græsset (hyrdeniveau). Folketællingen og Jesu fødsel repræsenterer hver sit system. På vej ned passerer kejserens befaling nogle koder, fx Josef, Bethlehem og David. Hvis Kejserens system hedder Mening, kan vi kalde det øvrige Betydning.

I systemet Folketælling og Kvirinius er Kejseren øverste niveau. I systemet David er Himlen højeste niveau. Det er ordet Slægt, som får det to systemer til at mødes og det er koden Hyrde, som får Himlen til at åbne sig. Hyrde er lavest i systemet Kejser, men er kode i systemet David, hvilket får himlen til at overstråle Kejseren.

Disposition
Der er så meget jeg skal. Hvem er jeg i forhold til en rudekuvert? Kan selve mig rummes i in e-boks? Er jeg blot et cpr og en DNA kode?

Forvandling
Nej, der er mere. Eller rettere, rudekuverten, dna-strengen og cpr nummeret er små udtryk. De giver nok mening og er gavnlige til visse sammenhænge, men min betydning i evighed kommer til udtryk andetsteds. Det kendes som løfte, kys, lys i øjet mm. Et levende ord i mig. Ligesom kejserens befaling siver ned og rammer koder undervejs, sådan er det med det, der sker i mit liv. Det giver mening og er sikkert vigtigt, men betydningen, min evige betydning, tydning, sådan som ethvert menneske har betydning, rammes på måder, jeg ikke ved, men min himmel åbnes af det.

Landsætning
Jeg vil møde min næste som et menneske med betydning. Jeg vil fortsætte med at gøre det, der giver mening, ligesom josef gik til Bethlehem, men jeg vil huske, at mening kun er en del. Betydningen er det, der får himlen til at åbne sig....

-------

Ἐγένετο δὲ ἐν ταῖς ἡμέραις ἐκείναις ἐξῆλθεν δόγμα παρὰ Καίσαρος Αὐγούστου ἀπογράφεσθαι πᾶσαν τὴν οἰκουμένην. 2 αὕτη ἀπογραφὴ πρώτη ἐγένετο ἡγεμονεύοντος τῆς Συρίας Κυρηνίου. 3 καὶ ἐπορεύοντο πάντες ἀπογράφεσθαι, ἕκαστος εἰς τὴν ἑαυτοῦ πόλιν. 4 Ἀνέβη δὲ καὶ Ἰωσὴφ ἀπὸ τῆς Γαλιλαίας ἐκ πόλεως Ναζαρὲθ εἰς τὴν Ἰουδαίαν εἰς πόλιν Δαυὶδ ἥτις καλεῖται Βηθλέεμ, διὰ τὸ εἶναι αὐτὸν ἐξ οἴκου καὶ πατριᾶς Δαυίδ, 5 ἀπογράψασθαι σὺν Μαριὰμ τῇ ἐμνηστευμένῃ αὐτῷ, οὔσῃ ἐγκύῳ. 6 Ἐγένετο δὲ ἐν τῷ εἶναι αὐτοὺς ἐκεῖ ἐπλήσθησαν αἱ ἡμέραι τοῦ τεκεῖν αὐτήν, 7 καὶ ἔτεκεν τὸν υἱὸν αὐτῆς τὸν πρωτότοκον, καὶ ἐσπαργάνωσεν αὐτὸν καὶ ἀνέκλινεν αὐτὸν ἐν φάτνῃ, διότι οὐκ ἦν αὐτοῖς τόπος ἐν τῷ καταλύματι.
8 Καὶ ποιμένες ἦσαν ἐν τῇ χώρᾳ τῇ αὐτῇ ἀγραυλοῦντες καὶ φυλάσσοντες φυλακὰς τῆς νυκτὸς ἐπὶ τὴν ποίμνην αὐτῶν. 9 καὶ ἄγγελος κυρίου ἐπέστη αὐτοῖς καὶ δόξα κυρίου περιέλαμψεν αὐτούς, καὶ ἐφοβήθησαν φόβον μέγαν. 10 καὶ εἶπεν αὐτοῖς ὁ ἄγγελος• μὴ φοβεῖσθε, ἰδοὺ γὰρ εὐαγγελίζομαι ὑμῖν χαρὰν μεγάλην ἥτις ἔσται παντὶ τῷ λαῷ, 11 ὅτι ἐτέχθη ὑμῖν σήμερον σωτὴρ ὅς ἐστιν χριστὸς κύριος ἐν πόλει Δαυίδ. 12 καὶ τοῦτο ὑμῖν τὸ σημεῖον, εὑρήσετε βρέφος ἐσπαργανωμένον καὶ κείμενον ἐν φάτνῃ. 13 καὶ ἐξαίφνης ἐγένετο σὺν τῷ ἀγγέλῳ πλῆθος στρατιᾶς οὐρανίου αἰνούντων τὸν θεὸν καὶ λεγόντων•
14 δόξα ἐν ὑψίστοις θεῷ
καὶ ἐπὶ γῆς εἰρήνη
ἐν ἀνθρώποις εὐδοκίας.