mandag den 22. april 2013

Store Bededag, første række

Er jeg en etnisk øgle?

 I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger: »Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!« Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.« Matt 3,1-10

Johannes

Johannes Døberen er en spændende skikkelse: På den ene side optræder han som den sidste gammeltestamentlige profet, på den anden side introducerer han noget nyt i forhold til det Gamle Testamente: Endetid og verdensdom! Hvor en typisk gammeltestamentlig profet ville skælde en konge ud over hans frafald fra Guds ordrer med trussel om rigets sammenbrud ved sult, krig og splittelse, er Johannes nu den, der skriger til den enkelte om omvendelse (metanoia, se nedenfor) med trussel om en kommende vrede/himlenes rige.

Som type er han bedre beskrevet end de fleste andre roller i Bibelen. Jeg ser ham for mig som en Bjørn Nørgaard, som taler lige som Troels Trier og har en madkultur som Tor Nørtranders. 

Etnicitet i krise

Johannes skælder ud på to grupper, som hver især er religiøse eliter: Farisæere (de folkelige "strammere") og sadukkæerne, det præstelige establishment. Begge grupper bliver bedt om at pakke en særlig sikkerhed væk: Deres samhørighed med Abraham.

Hvis de tror, at det er nok bare at være hjemmehørende i et folk (slægt/stamme), der bærer Abrahams pagt, uden at de selv meta-noerer, så er deres herkomst noget djævelskab; så nedstammer de fra øgler. 

Gud vælger selv, siger Johannes, hvem Abrahams børn er: Det kan ligesåvel være de sten, I ser! 


Sådan en sten var jeg

Når Johannes peger på stenene, som mulige Abrahamsbørn, er det en hentydning til, hvem der senere bliver arvinger til Abrahamsforudsigelserne: Det er en hedning (etnisk set) som mig! Jeg tilhører det tidligere uopdyrkede område og bærer Abrahamsforudsigelsen i mig i en opfyldt version.


Etnisk arrogance 

Nu er der sket meget siden Johannes' dage - og i mellemtiden er Danmark blevet et land med 1000 års forkyndelse og kristne vaner. Forudsigeligt nok indfinder der sig samme logik: Vi er et kristent folk, det er vores etnicitet - de andre er mindreværdige, syns nogen, og bør komme krybende og vi skal ikke gøre knæfald for ringere kulturer.

Så er det godt at have en Johannes, der siger: Det, du etnisk set har over dig og som du nedstammer fra, er noget øgleri: Det handler om, om du selv er koblet op!


Meta-noia

Jeg mener godt, at vi i den næste oversættelse kan skrive "metanoia" i stedet for "omvendelse". "Omvendelse" får det til at lyde som om man går i en retning og så vender 180 grader. Det er sikkert meget fint, men det er bare ikke det, der står. Meta-noia er ligesom para-noia, blot at man er koplet op på en større virkeliged i stedet for på en omkringliggende alternativ virkelighed.

Jeg ville ønske at slagudtrykket "noi'eren" kom til at betyde "himmelkontakt" i stedet for forfølgelsesstress. 

En øgle er kold og har kløvet tunge

Jeg tillader mig lige at digte videre på øglebilledet. En øgle er et dyr, som få kan lide at røre ved. De er ikke slimede, som nogen tror, men tørre - og kolde. De er vekselvarme dyr og laver ikke deres egen varme - den skal de have udefra. Der er forskel på at være et væsen, der tager varme fremfor at give varme. Tungen er kløvet, hvilket er en billede på løgn; altså tale i flere retninger.

Jeg vil gerne være et menneske. Jeg kan lave varme. Jeg vil gerne tilhøre sandheden. Jeg vil ikke være kold.

Sandhed er det, som er. Løgn er det, som ikke er. En løgner er den, der siger det, der ikke er, eller siger at det, der er, ikke er. Væren kommer af Gud. Alt bliver til ved Guds Ord. Guds Ord er blevet menneske: Jesus. Guds navn er ER.

At leve i sandhed er at være koblet op på sandheden. Det er en vej. Jesus er vejen. Opkoblingen er altså lavet af ham. Min meta-noia er en opkobling lavet ud af Jesu død og opstandelse. Johannes bereder vejen for at denne kobling kan komme i stand.

Så er jeg altså Abrahams barn, fordi jeg er koblet op, ikke i kraft af mig selv, en i kraft af Jesus. Dette gør mig varm og denne varme giver jeg til andre....

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar