mandag den 3. marts 2014

Første søndag i fasten, anden række

Op er ned og efter er før.

Teksten:
24 De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. 25 Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. 26 Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. 27 For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.
28 Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, 29 og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, 30 for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.

31 Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; 32 men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.« Tekst slut (33 Simon Peter sagde til ham: »Herre, sammen med dig går jeg gerne både i fængsel og i døden.« 34 Men han svarede: »Jeg siger dig, Peter, hanen når ikke at gale i nat, før du tre gange har nægtet, at du kender mig.«) Lukas 22,24-23(34).

----
Lidt sprog: bemærk "strid" vers 24 oversat fra φιλονεικία, som har filo som første led, altså noget med frænde, broder, kærlighed... Der er tale om kærlighed til sejr, at have ret.

V28. Den mærkelige brug af dansk kasus uden for nominativ til emfase (Jer) er teknisk set en nominativ. Meningen er: "I er mine trofaste følgere".

Peters fremtidige omvendelse i vers 32 er et retningsskifte og ikke det ellers anvendte metanoia, som også oversættes med omvendelse, men snarere er sindets opkobling til det større. Der kan holdes en hel prædiken om forskellen mellem og kombinationen af de to omvendelser, som sjovt nok har to omdrejningsakser, der sammen danner et kors. Når jeg drejer om aksen mod himlen, vender jeg mig til min næste, når jeg drejer om aksen mod min næste, vender jeg mod himlen:-)

"Dømme" (κρίνοντες) i vers 30 læser jeg som en apokalyptisk styreform, som henter sin energi fra fx dommerbogen, dvs helteenergi, drømmeenergi. Jeg læser det ikke som en domshandling (afgørelse, sanktion). Der loves altså troner og en eventyrlig styreform på den anden side af at gøre sig selv til tjener.

V31 har et tankevækkende spil mellem afsluttet fortid og afsluttet fremtid. Jesus har i fortiden bedt for Simon for at Satans fortidige gøren krav på ham med henblik på en (fremtidig?) udsondringssituation (adskillelse mellem anvendelige og uanvendelige fødevaredele) skal være virkningsløs, hvilket ligger i den i fremtiden afsluttede handling af vende om for i fremtiden af etablere en styrkende relation til andre, som kaldes brødre, hvilket i sig selv er etablering af en kærlig alliance.

Disposition:

Fortælling.
Jeg er med i et eventyr om et folk, som fik et land og styrede det med guddommelige beslutninger, kaldet domme. Jeg er allerede nu med i en virkelighed med en ustyrlig styreform.

Forvandling.
Jeg blev lukket ind i fortællingen gennem en fornedrelse. Ikke min egen, men Guds. Jeg kender styreformer, hierarkier, der bygger på kapløb og udskillelse og point of no return. Men min nye virkelighed er skabt af omvendelsens punkt, hvor tid ikke skiller folk ud i oppe og nede, men hvor oppe bliver nede og dermed efter bliver før.

Landsætning.
Jeg vil gå fra kirke bærende på en ny virkelighed. Hvis nogen har gjort noget, vil jeg leve i tiden før, de gjorde det. Hvis nogen er nede, vil jeg se dem som konger. Hvis nogen holder mig nede, vil styre mig, vil jeg være ustyrlig - glad.

....

24 Ἐγένετο δὲ καὶ φιλονεικία ἐν αὐτοῖς, τὸ τίς αὐτῶν δοκεῖ εἶναι μείζων. 25 ὁ δὲ εἶπεν αὐτοῖς• οἱ βασιλεῖς τῶν ἐθνῶν κυριεύουσιν αὐτῶν καὶ οἱ ἐξουσιάζοντες αὐτῶν εὐεργέται καλοῦνται. 26 ὑμεῖς δὲ οὐχ οὕτως, ἀλλ᾽ ὁ μείζων ἐν ὑμῖν γινέσθω ὡς ὁ νεώτερος καὶ ὁ ἡγούμενος ὡς ὁ διακονῶν. 27 τίς γὰρ μείζων, ὁ ἀνακείμενος ἢ ὁ διακονῶν; οὐχὶ ὁ ἀνακείμενος; ἐγὼ δὲ ἐν μέσῳ ὑμῶν εἰμι ὡς ὁ διακονῶν.
28 Ὑμεῖς δέ ἐστε οἱ διαμεμενηκότες μετ᾽ ἐμοῦ ἐν τοῖς πειρασμοῖς μου· 29 κἀγὼ διατίθεμαι ὑμῖν καθὼς διέθετό μοι ὁ πατήρ μου βασιλείαν, 30 ἵνα ἔσθητε καὶ πίνητε ἐπὶ τῆς τραπέζης μου ἐν τῇ βασιλείᾳ μου, καὶ καθήσεσθε ἐπὶ θρόνων τὰς δώδεκα φυλὰς κρίνοντες τοῦ Ἰσραήλ.
31 Σίμων Σίμων, ἰδοὺ ὁ σατανᾶς ἐξῃτήσατο ὑμᾶς τοῦ σινιάσαι ὡς τὸν σῖτον· 32 ἐγὼ δὲ ἐδεήθην περὶ σοῦ ἵνα μὴ ἐκλίπῃ ἡ πίστις σου· καὶ σύ ποτε ἐπιστρέψας στήρισον τοὺς ἀδελφούς σου. (33 ὁ δὲ εἶπεν αὐτῷ· κύριε, μετὰ σοῦ ἕτοιμός εἰμι καὶ εἰς φυλακὴν καὶ εἰς θάνατον πορεύεσθαι. 34 ὁ δὲ εἶπεν· λέγω σοι, Πέτρε, οὐ φωνήσει σήμερον ἀλέκτωρ ἕως τρίς με ἀπαρνήσῃ εἰδέναι.)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar